Velkommen til en uge om Grønland

Kære læser

 

Indholdet på hjemmesiden er centreret omkring Grønland, landets historie, natur, befolkning, kultur og så videre.

Siden er produceret i forbindelse med et projekt om kulturmøder og kulturforståelse på Læreruddannelsen på Fyn. Det er hensigten at materialet på denne side, kan bruges til en uges undervisningsforløb i en tredje/fjerde klasse, hvor fag som natur/teknik, historie, dansk, hjemkundskab og håndarbejde inkluderes.

 

Opsætningen på hjemmesiden er et forslag, men den enkelte lærer kan selv afgøre hvornår der skal dykkes ned i de temaer, der er. Vi mener også, at ved siden af dette netbaserede undervisningsmateriale, skal der lægges op til at eleverne selv får mulighed for at finde yderligere information, og at det der gennemgås bliver snakket og diskuteret om. Hensigten er, at eleverne skal få indsigt i den grønlandske kultur, og se både forskelle og ligheder, samt opnå følelsen af at forskellighede er godt.

 

Uden forskelle, hvad skal vi så snakke om, og hvordan kan vi udvikle os?

 

På et tidspunkt i løbet af ugen, vil der være en sammenligning af ligheder og forskelle mellem Grønland og Danmark. I den anledning vil det også være en idé, at snakke med eleverne om hvilke ligheder og forskelle man kan se i klassen, og så formulere det på en måde så klassen oplever, at forskelle mellem Grønland og Danmark egentlig ikke er så anderledes end de forskelle, man ser i klassen.

 

Vi er alle forskellige, og det vil vi blive ved med at være!

Varme hilsner

Lærke, Camilla, Peter og Susanne